Hvor går grænsen?
Når jeg fotograferer situationsbilleder med mennesker i et offentligt rum, er jeg altid opmærksom på hvor tæt jeg kommer på deres privatsfære. Jeg har ingen interesse i at fotografere mennesker, hvis det efterfølgende viser sig at være grænseoverskridende for personerne. Omvendt må man somme tider tage nogle chancer og træde ind i et område, som måske kan være adgang forbudt - så længe man ikke gør noget kriminelt vil jeg anbefale, at tage en chance eller to for at få det helt rigtige øjebliksbillede.
Herunder et billede af et baseball team, som netop er færdig med deres kamp. Billedet er taget i Tokyo i bydelen Ryogoku. Her måtte jeg lynhurtigt reagere på deres opstilling, da jeg så optrækket til deres afslutningshilsen til dommerne. Jeg havde lige akkurat 10 sekunder til at fange dette øjeblik og billedet kan for mange se ud til at være opstillet - det er det på ingen måde skal jeg hilse at sige.
Her et andet billede, hvor jeg fanger en mand et tilfældigt sted i Kyoto. Billedet er taget spontant med meget kort reaktionstid, da jeg så denne mand i de få sekunder han stod foran døren og jeg tilfældigvis passerede forbi. Min egen fortolkning er at han er på vej ind til en #Geisha eller #Maiko efter en lang arbejdsdag. Jeg har kaldt billedet "Tea Ceremony with Yuriko"
Min anbefaling er derfor at gøre det med respekt for andre - det er naturligvis ikke altid at man kan vurdere på andres vegne, men brug dine sunde fornuft og vurdér om du selv ville tåle at se billedet med dig selv som motiv.