top of page
Forfatters billedeReza Vahdati

Tobias Hyttel - "Jeg vil være den bedste i verden!"


Tobias Hyttel er en 19-årig mand med store ambitioner. Han vil til tops og intet skal stå i vejen for ham, når der skal fokuseres på at realisere hans drøm. Tobias har trænet Taekwondo siden han var 4 år og har senest deltaget i OL-kval 2020, hvor han til stor frustration tabte sin afgørende kamp i de sidste sekunder mod en modstander han har vundet over før.


Nu er fokus videre på OL 2024, hvor der arbejdes benhårdt for at opnå kvalificering og deltagelse. I mellemtiden skal der deltages i nationale og internationale stævner. Det næste store stævne er U21 EM i Tjekkiet.


Et af Tobias' langsigtede mål er, at han en dag kan leve af at dyrke sin passion - Taekwondo. I Danmark er taekwondo typisk ikke en lukrativ idrætsgren og der skal arbejdes benhårdt og målrettet for at være i blandt dem der kan leve af at dyrke Taekwondo på fuldtid.


Endvidere vil Tobias inspirere andre til at forfølge deres drømme, uanset omstændighederne og udfordringer. Når man kommer fra et lille samfund, hvor der ikke er økonomisk støtte til sporten, og hvor alt skal foretages på egen hånd, kræver det en ekstraordinær indsats på alle områder.


For at kunne realisere drømmene er Tobias’ jagt på sponsorer også en stor del af hverdagen, da det kræver de rette midler og kapital, for at deltage i træningslejre og stævner verden over, for at samle de nødvendige point til verdensranglisten. Det er hårde vilkår, men Tobias giver aldrig slip på det, han gerne vil. Sideløbende har Tobias netop afsluttet gymnasiet, og holder nu en pause fra studierne; hvor han har etableret sin egen virksomhed, hvor der arbejdes med online markedsføring. Dette skyldes, at han fortsat ønsker at kunne udleve det liv, som han drømmer om - nemlig at rejse verden rundt og dyrke sin passion.


Jeg møder Tobias en dag, hvor programmet står på fysisk træning med en personlig træner, kamptræning i Rødovre Taekwondo Klub og derefter videre til Cryo terapi - sidst men ikke mindst afsluttes træningen med en kaffe på en Espresso House, hvor der tages noter og samles op på dagens træning.

 




175 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page