top of page

Hvordan får man taget det gode portrætbillede?

Opdateret: 10. nov. 2022

Portrætfotografering kræver en del forberedelse som så meget andet. Som portrætfotograf bruger jeg den forberedende tid på at forstå ønsker og nøje afstemme ønskerne med de personer jeg fotograferer.

Jeg ser ofte portrætbilleder, som mangler karaktér - teknisk kan billedet være fint, men hvis du ikke har historien med i billedet så bliver det bare et billede, som alle de andre. Det bliver i min optik kedeligt at se på og alt for mainstream.


Herunder et billede, hvor vi har ramt et portrætbillede med kant og råstyrke. Billedet er antaget i en række nationale og internationale fotokonkurrencer og senest trykt i Trierenberg Super Curcuit 2019 kataloget og Luxury Edition X med 529 sider med billeder af fotografer fra hele verden.


Lær hinanden at kende og skab en god og afslappet stemning


Jeg har ofte opgaver, hvor personen har et ønske om at få udskiftet et LinkedIn profilbillede med et mere professionelt billede. Her er det afgørende for mig, at lære personen at kende på den korte tid man har sammen. Det er en styrke, hvis man som fotograf er åben og imødekommende - særligt når man har med personer eller børn at gøre som ikke er vant til at stå foran en fotograf. Få stemningen løsnet op, så begge parter føler sig afslappet og tilpas.


Hvad arbejder personen med og hvilken personlighed har vedkommende?


Lad os antage at personen er iværksætter og på kort tid har skabt en succesfuld virksomhed. Personen har aldrig fået taget professionelle portrætbilleder og har derfor et amatørbillede på LinkedIn.


Her er det vigtigt for mig som fotograf, at ramme et billede som passer til personens karrieremæssige position. Billedet skal i min optik have råstyrke og udstråle professionalisme.




Det er ikke altid nødvendigt med øjenkontakt. Man kan i min verden godt bryde reglerne lidt og skabe personlighed, som kommer til udtryk på billedet. Her kan man være igang med en håndbevægelse eller lignende. Mange gange er de bedste billeder dem der er taget når personen mindst forventer et skud. Herunder har jeg taget et billede af person som til hverdag arbejder som projektleder i en større international virksomhed og i fritiden spiller basketball.



66 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page